Social arv
kan negativ social arv brydes?
Er der mulighed for at bryde den nedadgående spiral, som den negative sociale arv er udtryk for? – Det er det spørgsmål, jeg har forsøgt at besvare ved at skrive bogen Mælkebøttebarn, der handler om mit liv og min kamp for at bryde negativ social arv.
At skrive bogen har været en svær, sorgfuld og lærerrig proces for mig. Jeg er en kvinde på 67 år, som hele min barndom er vokset op på mange forskellige døgninstitutioner.Min mor og mormor – er også selv vokset op på forskellige anbringelsessteder til de blev voksne.
Både min mor og mormor har aldrig fået en uddannelse. Min mor magtede ikke at have min søster og mig hjemme. Hun var derefter konstant plaget af dårlig samvittighed over ikke at kunne være en god mor for os, fik en depression og blev psykisk syg. Som 18-årig fik jeg aktindsigt i min journal fra Børneværnet. Jeg gennemlæste journalen med stor smerte – negativ social arv gør ondt. Følelser af svigt væltede op i mig. Jeg besluttede dengang, at jeg på et tidspunkt ville skrive en bog om min barndom og om at have været institutionsbarn med den negative sociale arv i bagagen. Det varede dog mange år inden jeg fik skrevet bogen.
Først måtte jeg igennem et forhold til en narkoman, som jeg fik min ældste søn med. Dernæst et langvarigt forhold til en alkoholiker, som jeg fik en søn og en datter med. Genkendelige mønstre fra barndommen med negativ social arv.
Jeg har selv haft tendenser til misbrug. Misbrug som jeg i en årrække brugte som middel til at holde smerten på afstand – lægge låg på min indre smerte. Jeg forelskede mig i mænd, som ikke var gode for mig. Mænd som svigtede – valgte “stoffet” – frem for mig og vores lille familie. Hvorfor faldt jeg for disse mænd?
Var det en fotografisk gentagen af mine mors mønstre ? – Var det fordi jeg genkendte noget fra min barndom ? – Efter at have sluppet disse destruktive forhold, fik jeg en pædagogisk uddannelse og tog fat på at skrive bogen.
Det tog mig 3 år med mange tårer undervejs. Men jeg kom også styrket og afklaret ud på den anden side. Jeg har skrevet denne bog dels for at blive klogere på mig selv og mine mønstre. Som en slags selv terapi. Dels for at mine 3 børn skal vide hvor de kommer fra og ikke videreføre den negative social arv. Men lige så meget for at behandlere, pædagoger og andre, som har med truede børn og unge at gøre, kan få indsigt i den negativ social arv og lære af min historie. – Sidst – men ikke mindst – i håb om at bogen kan give tro og styrke til andre Mælkebøttebørn. For at vise, at det kan lade sig gøre at bryde negativ social arv selv om det er hårdt arbejde og en livslang proces. To skridt frem og et tilbage er som bekendt bedre end stilstand eller tilbagegang!
Jeg kæmper stadig og vil nok gøre det resten af livet. Men jeg har 3 dejlige voksne børn som IKKE er opvokset på institution, som på trods af deres svære opvækst vilkår har et godt voksenliv.
Jeg har skrevet bogen i dagbogs form gennem min egne oplevelser. Jeg har bestræbt mig på at være så objektiv som man nu kan, når man selv er så følelsesmæssig involveret. Jeg har forsøgt, at være åben og ærlig med min fortælling om negativ social arv.
Jeg håber, at bogen vil blive godt modtaget og at nogen kan få udbytte af at læse den.
Vi bestemmer ikke selv hvilken familie vi bliver født ind i – Og kom ikke her og sig at vi har lige vilkår!