Mælkebøttebarn

Gæstebog


 
Nina-Maj Bentzen 
10.07.2012, 22:30:21
email.png machine.png 
Kære Hanne
Tak for en vidunderlig bog og din ærlighed! Selv kommer jeg fra en traumatisk barndom og har i godt 12 år levet som misbruger, da jeg ikke havde fået bearbejdet de sår jeg har fået på sjælen af netop denne barndom. Men har nu 4 år clean , er forlovet og venter barn med min dejlige Iannik <3 Og alt dette er grundet at jeg begyndte at søge hjælp. både proffesionelt, men også selvhjælp. Og det må man sige din bog er! Det er så vigtigt for os mælkebøtter, at finde andre vi kan identificerer os med, så vi ikke føler os så alene i verden. Og ligeså skræmmende det kan være at læse giver det samtidig en ro, at vide hvor du er nu. Det samme føler jeg når jeg læser Lisbeth Zornig Andersens bog : Vrede er mit mellemnavn. det er forfærdeligt det sker, men styrken bag bøgerne er for mig noget helt særligt at følge. det giver mig blod på tanden til at kæmpe videre. Og hvem ved, måske udgiver jeg en bog en dag Din bog vil blive givet i jule og fødselsdags gaver, også til folk der har en bedere baggrund end min egen! For jo flere øjne der er på emnet, jo nemmere bliver det for folk at lægge mærke til hvis noget er galt. Om ikk andet få en bedere forståelse.
Mvh Nina-Maj 

Hanne Abildgaard 
12.06.2012, 18:29:04
email.png machine.png 
Kære Hanne
Så blev jeg færdig med din bog. Jeg blev chokeret da jeg læste stykket om børnehjemmet i Skjern. Jeg kendte jo stedet så godt, men jeg havde ikke forestillet mig at I blev budt så barske forhold.
Det er utroligt at du igen og igen har formået at trække dig selv op ved hårene. "Korkprop op igen".
Jeg kunne ikke have klaret mig igennem al den modgang du har mødt. Et eller andet sted må du have hentet din styrke.
Det er også modigt af dig at skrive en bog så hudløst ærligt som du har gjort det. Man risikerer meget, men du tør.
Jeg omtalte en pige her fra Skjern som også kan huske dig, og hun har fået lovning på at låne din bog når min datter er færdig.mSå inden du ser dig om har hele Skjern by fået læst din storartede bog. Nu håber jeg også at der er nogen som køber den.
Kærlig hilsen Hanne 

Laura Søndergaard 
06.06.2012, 18:44:10
email.png machine.png 
Hej igen Hanne!
Jeg har lige et enkelt spørgsmål jeg gerne vil stille dig.
Hvordan har du haft det gennem din opvækst?
Det er måske lidt personligt men jeg håber du vil svare på det.
Smilende hilsener Laura Søndergaard. 

Laura Søndergaard 
05.06.2012, 18:50:04
email.png machine.png 
Hej Hanne!
Jeg er en pige som går i sjette klasse og jeg har projekt uge i denne uge og mit vores overemne er forskellighed og mit underemne er social arv. Jeg vil gerne stille dig nogle spørgsmål som jeg håber du vil svarer på, da din livshistorie virkelig rørte mig.
1. Hvordan er det at vokse op i et miljø med forældre med et alkoholmisbrug?
2. Hvordan kan man bryde den sociale arv?
3. Hvordan har du brudt den sociale arv?
M.V.H. Laura Søndergaard 

Anne Marie Frydendal 
18.04.2012, 07:00:28
email.png machine.png 
Hej Hanne,
Først havde jeg dig foran mig, hvor du fortalte at du har haft et svært liv, så købte jeg din bog og læste den. Så var det som om du stadig sad foran mig og fortalte.
Du har skrevet meget autentisk om dit liv. Det har været meget berørende at læse om. Ingen tvivl om at du har kæmpet og haft en fightervilje og at dine veje har været meget opad bakke. Jeg fik lyst at have været der for dig, det er ikke rimeligt at et menneske, et barn skal udsættes for det du har været udsat for. Der er mange der har været og desværre er der hvor du var. Det er ikke i orden og jeg håber at du med din bog er med til at åbne øjnene for mange mennesker der ikke ved og forstår hvilken tilværelse nogen mennesker lever. Og at samfundet bliver bedre til at forebygge og hjælpe der hvor der er brug for det. Det fungerer jo ikke optimalt i dag. Jeg har arbejdet med anbragte børn i alle aldre og det er dejligt at opleve at der er mennesker der brænder for det arbejde. Men desværre er samfundet ikke skruet sammen så børnene får hjælpen i rette tid og i lang tid nok eller af rette karakter.Tak for din indsats, du gør en forskel og breder et håb til andre. Fortsat held og lykke på din vej. Kærlige hilsner Anne Marie 

<< Start   1   2   3   4   5   6   7   8   9   . . .   Slut >>

 
   Guestbook plugin, Ver. 0.7a beta by QualiFIRE