Boganmeldelse

Anmeldelse januar 2008 i PsykInfo - et informationscenter, der tilbyder oplysning om sindslidelser, behandling, sociale forhold og aktivitetstilbud for psykisk syge.

"Dagbogsblade fra et mælkebøttebarn - livtag med den negative sociale arv" af Hanne Fureby. Mælkebøtteforlaget, 2006. 431 sider. Pris 299 kr.

Med bogen om mælkebøttebarnet får du en meget tilgængelig, men også meget barsk historie, om hvordan det er at blive født med en negativ social arv, og hvordan det ikke er noget, man bare kan bryde med. At arven ikke kan brydes, skyldes ikke at man ikke vil, men at den hele tiden følger arvingen i form af ubevidste personlighedstræk og holdninger, som for livet er indpodet i den lille.
Nu kan det lyde som en meget trist og belastet fortælling, men det er kun delvist, fordi den samtidig er fortællingen om den livslange kamp for at komme ud af alle de problemer, som den negative sociale arv giver. Den bliver spændende, fordi det er en fortælling fra en moden kvinde, der på egen krop har oplevet både det, der skabte arven, og alle de problemer den siden gav.
Som bog er den spændende læsning, både for de der i dagligdage arbejder med mennesker med sociale problemer, og for dem der selv står i den situation at have haft en belastet barndom, og nu må leve med kampen og alle de frustrationer, der hele tiden bobler op.
Det der fylder mindst i hele fortællingen er barndommen selv, den bliver fortalt på en meget kort - og virker det - præcis måde.
Voksenlivets mange fælder, tilbagefald og viljen til alligevel at kæmpe videre for at skabe gode rammer for egne børn er meget udpenslende beskrevet. Det er en kamp, hvor forfatteren rasende hudløst udleverer sig selv og sine samlevere, deres drømme, handlinger, tanker og fejl. Igen og igen beskrives de gode viljer og de gode argumenter, og igen og igen bliver resultatet misbrug, og at der skal startes forfra. Her er det, at mange af de socialt belastede giver op, for når det igen og igen ikke fører til det ønskede resultat, hvorfor så blive ved med at kæmpe? Hvorfor ikke bare give op? Svaret i bogen er kort, at der altid er en ny mulighed for at vinde, hvis du altså er parat.
I et omfang er bogen en beskrivelse af et liv, der går fra fiasko til fiasko, men samtidig er det en beskrivelse af et liv, hvor der også er meget, der lykkes. Et liv, hvor der er en langsom udvikling mod det bedre, men hvor tilbagefaldene jævnligt er der. Tilbagefald i form af forkerte mænd og kærester, tilbagefald i form af misbrug, tilbagefald i form af manglende mod til at tage konsekvenser. Det, der giver fortælleren mulighed til at få en positiv udvikling i et liv fyldt med tilbagefald, er i stort omfang at hun igen og igen ikke er bange for at starte på en ny, - hvor mange andre tit står og lader tilfældet råde.
Omfanget af beskrivelsen af voksenlivet gør, at bogen nok for mange vil føles så tyk, at de er bange for at gå i gang med den. Det vil imidlertid være at snyde sig selv, hvis man ikke læser den. At snyde sig, fordi kampen mod den negative sociale arv netop typisk ikke er en kamp, hvor man en gang for alle står som den store vinder, men netop er en vandring fra slag til slag, og en vandring hvor man ofte vinder, men også ofte står som taber, og hvor man i mange tilfælde først efter noget tid opdager, at man har tabt, og at man ubevidst selv har været med til at skabe årsagen til, at man tabte.
Bogen er spændende for den der arbejder med mennesker med sociale problemer, fordi den sætter en insiders ord på hvad der sker, og denne oplevelse er meget mere sigende end de mange teoretikeres tænkning. For den der selv kommer fra en negativ social arv, er det en god fortælling, fordi den netop demonstrerer, at det aldrig er for sent at kæmpe, at det - selv om meget er gået galt før - kan betale sig endnu en gang at sige "jeg vil", og så handle ud fra det.
Torkild Larsen
Forstander
Familiehøjskolen Skærgården